Hula Hop din voksne krop

Jeg har aldrig været til damer. Men da jeg tilfældigt løb ind i denne kvinde med navnet Miss Mia, kom jeg ærligt og redeligt lidt i tvivl ... see what I mean ...?

Anyways, hun er Danmarks hulahop dronning, og man skulle være et skarn for ikke at have lyst til at gå hende i bedene, så derfor tilmeldte jeg mig én af hendes workshops og skrev om den til Politiken.

Se, savl og læs her:

http://politiken.dk/motion/fitness/ECE2481398/med-hulahopringe-kan-motion-leges-ind-uden-fitnesscentre-og-loebeture/

Frigide Frans og motorsagkyndig Ib:

Anede ikke der var noget, der hed limericks før Ibyen annoncerede en konkurrence for bedste, sjofle limericks fra dit hood. Skrev straks to. Kan konstatere på vinderne af konkurrencen, at jeg sagtens ku´ ha´ skruet op for saftigheden. Me? Hvem skulle have troet det? Anyway. Nu publicerer jeg dem selv 

På Frederiksberg frigide Frans
lod nu hånt om sin dunkende krans
og solgte sin forhud
for en femmer til Gud
og endelig var han Frans som trans

Motorsagkyndig Ib fra Vejle
Var mest optaget af at bejle
Og hvis fjamsen var trang
Blev det privat gearstang
Og sporene? De var fra snegle

Citat Eric Fromm: "Der er næppe noget foretagende, der indledes med så vældige håb og forventninger som kærligheden, og som så regelmæssigt mislykkes."

Nej. Eller jo. Børn og deres tombolaer! Som det svier i mit hjerte hver eneste gang, jeg kører forbi de små mennesker, der med KR-tegn i øjnene, håbefuldt spejder efter kunder til deres øde "butikker". Har besluttet, at jeg fremover og forever vil stoppe op og købe en udbrændt Hello Kitty cykellygte eller et papkrus med et lille skvæt overfortyndet FUN saftevand. Stikke dem en femmer og lidt håb for fremtiden og alle projekterne, der venter dem forude ...

Man kan blive voksen på mange måder. Jeg er blevet voksen over en nat og en dag af at søge lån til overtagelse af ny bolig og sige pantebrev og hovedstol og tinglysning uden stadig at have begreb om, hvad det betyder og samtidig været nær indlæggelse grundet Danske Bank. Men nu; flytter vi snart. Lige over i den anden opgang, men tæt, tæt på himlen og nærmere Gud … (?) Ahhh ...

Give me some 'fuck up', jeg kan bruge til noget ...

I 21 SØNDAG i går aftes: 

Kim Bildsøe annoncerer et indslag om stress, et indslag om en mand der efter eget udsagn ”har fucket sit liv op”. Min interesse er vakt ... Vigtigt. Vedkommende. Hvem kan ikke komme til at fucke sit liv op? Kom med det. Del det med os. Lad os spejle os og lære af hinandens fuck ups. 

Og så kom indslaget; med stressramte, corporate mangemillionær, der altså ”har fucket sit liv op” med alt for meget arbejde, alt for mange årlige rejsedage og nu; efter tre dage på et kloster og en pacemaker, finder roen på en badebro (sin egen private?). Et tidligere mål og jagt på anerkendelse synes nu at være blevet afløst af et nyt mål: jagten på at blive beundret for hans nye valg; have tid til familie og kun arbejde fire dage om ugen og coache andre i at undergå samme skæbne. 

”Fucket sit liv op”? 

Well, han var tydeligvis ikke endt på den kolde bænk uden sin familie omkring ham eller i en køjeseng på Mændenes Hjem. Og med al den PR han nu fik i 21 SØNDAG primetime, bliver han sikkert bestormet af rigmænd, der vil coaches og mon så han kan holde sine rejsedage nede på 40 om året? 

Come on, DR. Lad os høre om og se 'manden på gulvet', der hvor vi fleste af os trods alt befinder os med tyndslidte nerver og tynde tal på kontoen on and off...

Skridt med Fit

LørdagsLIV ved det. Det er populært med skridttællere! Og jeg ved det også - selvom jeg ikke kender én eneste, der bruger dem. 

Måske er det i virkeligheden derfor, at jeg ikke har haft held med at sælge den her lille frækkert af en shortie ind til Revy-land?! Fordi ingen bruger dem. Det tror jeg! Kan ikke være kvaliteten.


SKRIDTTÆLLER – SHORTIE

To personer (A og B)

A kommer ind på scenen i rask gang. Tæller højt mens vedkommende kigger på sin skridttæller, der er bundet fast i et bælte om maven. ”9998. 9999. 10.000. YES”.

Man hører (B) ude fra bagtæppet: ”9993. 9994. 9995”.

B kommer ind på fra den anden side af scenen i rask gang. Stopper op. 
Peger ud på publikummer på første rækker. Tæller: 9996. 9997. 9998. 9999. vender sig om mod A. Peger på A´s skridt (på kroppen!) ”10.000. YES”.

A: ”Undskyld. Men hvad laver du?

B: ”Tæller skridt!”.

Da Da Da Da Ding.

Mørke. 

Det er genialt! Og alligevel til salg for kun en skilling skrå og et skridt. 

Replik for arbejderklassen

                                              

Hvis der var en replik fra Beverly Hills 90210, der kunne få sådan en true arbejderklassepige som mig til at spidse øren, så var det, da Ray i 90´erne præsenterede sig for Donna nogenlunde sådan her:

"My name is Ray Pruit. Pruit with only one t - that was all my mother could afford". 

Now how about that one! 

Måske var det ligefrem dén replik, der mange år senere fik Hanne Korvig with only one g(!)  til at kaste sig over kunsten at skrive manuskripter og ikke mindst, for satan, en drøm om én dag at kunne sige som Tarantino:

 I am so damn good at writing dialougues that it is almost embarrasing for me to profit from it. 

Det har forfatteren til BH 90210 måske også tænkt?! ... Og, jeg mener, se hvorn det gik med ham og hans bankkonto ... trods alt.